Hvad er forskellen på PMS og PMD, hvordan kan man vide, om man lider af PMD – og hvordan behandler man?

Præmenstruelt syndrom (PMS) er en almindelig, men ofte overset tilstand, hvor man oplever fysiske og/eller psykiske gener i tiden op til menstruation. Præmenstruel dysfori (forkortet PMD, men ofte bruges den engelske forkortelse PMDD, som står for premenstrual dysphoric disorder) er en svær form for PMS, som giver psykiske gener og funktionsnedsættelse i ugerne op til menstruation. Begge er relateret til menstruationscyklussen, men de adskiller sig i symptomer og sværhedsgrad. Her kan du læse om PMS og PMD, hvordan diagnosen stilles, og hvad man kan gøre for at lindre symptomerne.

Præmenstruel dysfori er ofte overset, men kan have alvorlige psykiske følger

Hvad er PMS?

PMS er en bred vifte af fysiske og psykiske gener, som sætter ind i den anden halvdel af menstruationscyklussen (lutealfasen). Symptomerne aftager, når menstruationen indtræder eller kort derefter.

Hvad er PMD?

Op mod hver 20. kvinde i den fertile alder oplever en mere alvorlig form for PMS ved navn præmenstruel dysfori (PMD). PMD er en depressiv lidelse, der kan give svære psykiske gener og funktionsnedsættelse i ugerne op til menstruation. Symptomerne på PMD er meget intense.

Symptomer på PMS

  • Humørsvingninger
  • Irritabilitet
  • Nedsat energi
  • Koncentrationsbesvær
  • Søvnproblemer
  • Oppustethed
  • Brystspændinger
  • Vægtstigning
  • Hovedpine

Symptomer på PMD

  • Svær depression
  • Angst
  • Panikanfald
  • Selvmordstanker
  • Ekstrem irritabilitet
  • Vredesudbrud
  • Følelsesmæssig ustabilitet

PMD – en svær form for PMS

PMD står for præmenstruel dysfori. Dysfori betyder ’stærk nedtrykthed eller følelse af ubehag’. Verdenssundhedsorganisationen WHO har anerkendt PMD som en diagnose. PMD er en såkaldt affektiv lidelse – dvs. en psykisk lidelse, der påvirker ens sindsstemning og følelsesliv.

PMD adskiller sig fra andre affektive lidelser ved, at symptomerne på PMD afhænger af menstruationscyklussen, og der vil, modsat andre affektive lidelser, altid være en helt symptomfri periode. PMD-symptomerne kan vare fra få dage op til to uger. Symptomerne opstår typisk seks dage før menstruationen starter og er værst to dage før menstruationen starter. Når man får sin menstruation, aftager symptomerne typisk, så man i resten af menstruationscyklussen har det godt og er velfungerende.

Man ved ikke helt præcist, hvad der forårsager PMD, men det ser ud til at være forbundet med, hvordan hjernen reagerer på de hormonelle ændringer, der sker naturligt under menstruationscyklussen.

PMD kan have en invaliderende effekt på ens liv, da man hver eneste måned oplever svære psykiske symptomer og kan have vanskeligt ved at udføre daglige aktiviteter. Symptomerne resulterer ofte i sygedage og påvirker sociale relationer, og det kan gå ud over livskvaliteten.

Hvordan stiller man diagnosen PMS eller PMD?

Diagnosen PMS kan stilles hos din egen læge eller en gynækolog, som har særlig viden om emnet. Lægen/gynækologen vil typisk spørge ind til din sygehistorie, livssituation, symptomernes sværhedsgrad og relation til cyklus og lave en gynækologisk undersøgelse samt sørge for at udelukke, at der kan være tale om andre sygdomme som f.eks. endometriose, polycystisk, thyreoideasygdom eller psykiske lidelser.

Når det er blevet udelukket, vil du typisk blive bedt om at udfylde et skema, hvor du hver dag registrerer, hvilke symptomer du oplever, og i hvor høj grad de påvirker dig. Skemaet hedder DRSP, som står for Daglig Registering af Sværhed af Problemer. Skemaet indeholder 11 psykiske og fysiske symptomer, som du skal vurdere på en skala fra et til seks, typisk over en periode på to måneder.

Hvis lægen ud fra dine besvarelser vurderer, at du har mindst 5 ud af de 11 symptomer i skemaet, hvoraf mindst ét symptom er af affektiv karakter (dvs. psykisk), og dit funktionsniveau er væsentligt forringet, kan det være tegn på, at du har PMD. Det er vigtigt at få udelukket, at symptomerne, i stedet for PMD, kan skyldes forværring af en anden psykisk lidelse, som kræver behandling.

Næsten alle kvinder oplever cyklusrelaterede gener op til deres menstruation. Forskellen på disse normale gener og PMS er, at hvis du har PMS, påvirker symptomerne dig så meget, at de hæmmer dine daglige funktioner.

Hvordan behandler man PMS og PMD?

Ifølge Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi kan behandling af PMS (herunder PMD) inddeles i fire hovedkategorier:

  1. Ikke-medicinsk behandling som f.eks. vitamintilskud (calcium, magnesium og B6-vitamin), fysisk træning og kognitiv adfærdsterapi
  2. Hormonbehandling (p-piller eller behandling med østrogen og progesteron)
  3. Psykofarmaka
  4. Kirurgisk (fjernelse af æggestokkene (bør kun overvejes i svære tilfælde af PMS, hvor der ikke er opnået effekt af andre reversible behandlingsformer)

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi Guideline vedr. Præmenstruelt syndrom – diagnostik, udredning og behandling

Hormonplastre

Hormonplastre afgiver løbende en kontrolleret dosis af kønshormonet østrogen direkte gennem huden, som regulerer de hormonelle udsving og lindrer symptomerne. Østrogen skal gives sammen med gestagen (kønshormonet progesteron) for at forhindre celleforandringer i livmoderen. Hormonplastret skal skiftes 1-2 gange om ugen. Hormonplastre virker mere lokalt sammenlignet med systemiske hormonbehandlinger (tabletter man sluger) og kan dermed have færre bivirkninger.

Er du plaget af gener, og vil du gerne høre nærmere om, hvorvidt hormonbehandling er en god mulighed for dig, er du velkommen til at kontakte klinikken

De 4 faser i en menstruationscyklus

I gennemsnit er en voksen kvindes menstruationscyklus 28 dage
(alt mellem 23 og 35 dage er normalt).

1
2
3
4
1

Menstruationsfasen
varer 3-7 dage og begynder den dag, du får din første blødning. Ved menstruationen udskiller kroppen livmoderens slimhinde og det ubefrugtede æg.

2

Follikulærfasen
varer ca. 10-14 dage og inkluderer menstruationsfasen. I follikulærfasen producerer kroppen mere af kønshormonet østrogen for at forberede ægløsningen. Kroppen frigiver også et follikelstimulerende hormon (FSH), som stimulerer væksten af follikler i æggestokkene. Follikler er små væskefyldte blærer indeni æggestokkene, som æggene ligger indeni.

3

Ovulationsfasen/ægløsningen
varer 24-48 timer. Kroppen frigiver et hormon ved navn LH (luteiniserende hormon), som stimulerer processen med at frigive et modent æg fra æggestokken. Det er i denne periode, du kan blive gravid.

4

Lutealfasen
varer ca. 14 dage. Den dækker perioden fra ægløsning til menstruation. Kroppen reagerer umiddelbart, som om den er gravid, og producerer mere af kønshormonet progesteron. Hvis du ikke er gravid, falder progesteronniveauet igen, og det giver signal til, at kroppen skal udskille slimhinden med det ubefrugtede æg ved menstruation.

Bestil tid til en samtale

Hvis du har mistanke om, at du kan have PMS eller PMD, kan du bestille tid til en samtale her på klinikken med gynækolog Marie Foegh. Ved samtalen taler I om dine symptomer, og hvordan de påvirker din dagligdag. Hun undersøger dig og tager måske nogle blodprøver. Hun viser dig også, hvordan du skal udfylde spørgeskemaet, og I aftaler en tid, hvor I sammen kan gennemgå dine registreringer, tale om behandlingsmuligheder og lægge en plan for, hvordan hun bedst kan hjælpe dig.

Kom ind til en konsultation

Menopause-klinikken tilbyder rådgivning og behandling i forbindelse med gener, der er forbundet til din menstruationscyklus. Konsultationer kan både foregå online og fysisk i klinikken, alt afhængig af, hvordan det passer bedst i din hverdag.