Symptomer og gener som kan være tegn på overgangsalder

Der er mange symptomer, som kan være tegn på overgangsalder. Symptomerne skyldes, at niveauet af kvindelige kønshormoner svinger, aftager og til sidst stopper. Hvor mange – og hvor voldsomme – gener man oplever, varierer fra kvinde til kvinde. Nogle kvinder har ingen gener overhovedet, men de fleste mærker, at der sker forandringer. Og mange er så generede, at de har behov for hormonbehandling for at afhjælpe ubehaget.

Niveauet af kvindelige kønshormoner i kroppen svinger, aftager og stopper til sidst

Nedenfor kan du se en gennemgang af nogle af de symptomer, du kan opleve i forbindelse med overgangsalderen:

Hedeture (med hjertebanken og forstyrret nattesøvn)

… er et meget almindeligt symptom. I takt med at østrogenniveauet falder, bliver kroppen mere følsom over for ydre temperatursvingninger.

En hedetur kan starte med et forvarsel. Mange oplever en intens følelse af varme, ofte i ansigtet og på overkroppen. Nogle kvinder sveder meget og nogle rødmer. Det kan opleves klaustrofobisk, fordi man har en fornemmelse af, at man ikke kan slippe af med varmen. Hedeturen kan vare nogle minutter og være ledsaget af hjertebanken og uro.

Mange oplever hedeture om natten (også kaldet nattesved), og det kan gå ud over kvaliteten af ens søvn og dermed også energiniveauet om dagen. Der er stor forskel på hvor ofte og hvor kraftige hedeturene er: Fra 1 til 2 gange om dagen op til 100 gange pr. døgn.

Mange oplever, at kaffe, alkohol, stærkt krydret mad, stress og varme omgivelser kan fremkalde hedeture.

Blødningsforstyrrelser

Uregelmæssige blødninger er normale i forbindelse med overgangsalderen. Det kan begynde allerede i 40-års alderen. Blødningerne kan både opleves som kraftige, sjældne og/eller uregelmæssige. De fleste kvinder bløder mindre og mere sjældent frem mod menopausen.

Manglende eller nedsat sexlyst

Østrogen-produktionen har betydning for lysten til sex. Derfor kan sexlysten aftage når østrogenniveauet i kroppen daler.

Tørre slimhinder (vaginal tørhed og kløe)

Lavt østrogenniveau påvirker slimhinderne i underlivet, så de bliver tyndere, mister deres naturlige fugtighed og bliver mere sårbare. Tørhed i skeden kan give både svien, kløen og gøre det ubehageligt at have samleje. Det kan naturligvis også medvirke til at sexlysten daler. Forandringerne kan også medføre, at man lettere får blærebetændelse.

Tørhed i og omkring skeden rammer op mod hver 2. kvinde i overgangsalderen. Receptpligtig, lokal hormonbehandling kan lindre generne.

Slimhinder andre steder kan også påvirkes, og man kan f.eks. opleve tørre øjne. Da østrogen også er relateret til kollagenproduktionen og hudens evne til at binde fugt, kan man opleve kløe og tørhed andre steder på kroppen.

Brystspændinger

… kan være tegn på menstruation eller graviditet, men ømme, spændte bryster kan også være et tegn på overgangsalder. Man skal naturligvis altid undersøges, hvis ens bryster pludselig føles anderledes.

Humørsvingninger og en følelse af irritation

… du kan opleve uventede ændringer i dit humør, som slet ikke er relateret til oplevelser (alternativt: ikke skyldes udefrakommende påvirkninger). Måske føler du dig pludselig ked af det, grådlabil eller vred? Humørsvingninger og en oplevelse af at føle sig irritabel er helt normalt igennem overgangsalderen, enten på grund af hormonelle udsving eller sekundært til andre symptomer, man gennemgår. Det er ikke ualmindeligt, at det tærer på ens overskud og humør, når man gennemgår store hormonelle forandringer og kastes ud i denne nye fase af livet.

Depression

Om overgangsalderen i sig selv kan udløse en depression, eller om det kan være et resultat af symptomer som humørsvingninger og søvnløshed er ikke helt klart. Men de spor overgangsalderen kan sætte på din psyke er mindst lige så vigtige at tage hånd om, som de fysiske symptomer.

Nogle kvinder oplever også angst eller panikanfald, som kan forværres om natten eller komme i perioder, da hormonniveauet svinger.

Knogleskørhed (osteoporose)

… er kendetegnet ved, at knoglerne bliver skrøbelige. Dermed stiger risikoen for knoglebrud. Østrogen stimulerer til, at der dannes nyt knoglevæv. Knoglerne mister styrke fra midt i 30’erne hos både mænd og kvinder. I forbindelse med overgangsalderen forøges tabet af knoglevæv, så man taber 10-15 % af sin knoglemasse i de første 10 år efter overgangsalderen. Kvinder har i forvejen mere spinkle knogler end mænd, og når knoglerne svækkes i forbindelse med overgangsalderen, stiger risikoen for knoglebrud. (sundhed.dk)

Hovedpine og migræne

Døjer du med hovedpine og migræne, kan det også hænge sammen med de svingende og dalende østrogenniveauer i overgangsalderen. Kønshormoner har betydning for smertebearbejdning i hele nervesystemet. Måske har du tidligere oplevet hovedpiner i forbindelse med din menstruation, men hovedpiner som opstår på grund af lavt østrogenniveau i overgangsalderen, er mere uforudsigelige.

Svimmelhed

Svingningerne i kønshormoner påvirker også insulinproduktionen, og det kan gøre det sværere at opretholde et stabilt blodsukker, som igen kan gøre dig svimmel.

Koncentrationsbesvær og dårligere hukommelse

Føler du, at du til tider går rundt i en mental tåge eller har svært ved at koncentrere dig eller huske ting, kan det også hænge sammen med overgangsalderen. Det kan både være et direkte symptom af lavere østrogenniveau i kroppen eller som følge af søvnproblemer, f.eks. på grund af hedeture om natten.

Træthed

… og en følelse af at være uoplagt kan være et ret invaliderende symptom på overgangsalder. Det kan både være et resultat af dårligere søvn på grund af hedeture eller nattesved eller som følge af de hormonelle svingninger.

Fordøjelsesændringer

Kvindelige kønshormoner påvirker de mikrober, man har i mund og fordøjelseskanal. Det kan have betydning for tarmfloraen og fordøjelsen. Du føler dig måske mere oppustet, pga. langsommere fordøjelse. Nogle kvinder opleverprikkende, brændende fornemmelse i munden, mundtørhed eller ændringer i smagssansen.

Hyppig eller pludselig vandladningstrang

… bliver også kaldt ”overaktiv blære” og er et almindeligt symptom i overgangsalderen, da hormonsvingningerne kan forårsage, at blære- og bækkenmusklerne bliver svagere.

Led- og muskelsmerter

Østrogen hjælper med at mindske inflammation og holde leddene smurte. Et lavt østrogenniveau kan dermed påvirke bindevæv og slimhinder i og omkring led og seneskeder, og nogle kvinder oplever smerter i deres led. Muskler og led er tæt forbundet, og man kan også opleve muskelspændinger.

Hårtab og skøre negle

Det er også ret almindeligt, at man fælder og at håret bliver tyndere. Svingningerne i kønshormonerne får hårsækkene til at krympe, så håret vokser langsommere og lettere tabes.

Vægtøgning

Der kan være mange grunde til, at kvinder tager på i vægt under overgangsalderen. Et fald i østrogen kan resultere i en vægtøgning, men det kan også være humørændringer, som påvirker spisevaner eller ændrede motionsvaner på grund af træthed og følelsen af at være uoplagt.
Kvinder kan tage på i vægt på grund af en række faktorer i overgangsalderen. Et fald i østrogen kan resultere i vægtøgning, og det samme kan reducere mængden af fysisk aktivitet. Humørændringer kan også betyde, at man spiser anderledes.

70-80 % of women have hot flashes, yet they are nearly as mysterious to researchers as they are to the women experiencing them — a reflection of just how much we still have to learn about the biology of menopause.

– The New York Times Magazine

Er du plaget af gener, og vil du gerne høre nærmere om, hvorvidt hormonbehandling er en god mulighed for dig, er du velkommen til at kontakte klinikken